Nærvær & god tid

Frisør Image ligger i Skanderborg i dejlige, store og lyse lokaler med en rolig atmosfære og god akustik.
Jeg lægger stor vægt på nærvær, ro og god dialog. For mig handler et frisørbesøg ikke kun om hår, men om at skabe en tryg og hyggelig oplevelse, hvor du føler dig set og hørt.

Jeg sørger for at have god tid til hver kunde, så vi i ro og mag kan finde lige præcis den frisure, der passer til dig – om den skal være moderne, kreativ, praktisk eller nem at holde.

Jeg arbejder med smukke farver, balayage, highlights, moderne klipninger og personlige herre- og damefrisurer.

 

De primære produkter vi arbejder med er fra Id Hair og Waterclouds.
Derudover har vi håndplukket enkelte af vores egne yndlingsprodukter, som vi er blevet fristet af undervejs – udvalgt fordi de lever op til vores krav om kvalitet, mildhed og gode resultater. Produkterne vi har i salonen, er skandinaviske, mange af dem danske, og flere er godkendt til Grøn Salon. 

Jeg rådgiver gerne om, hvilke produkter der passer bedst til dit hår og din hverdag.

 

Fra IdHAIR arbejder jeg blandt andet med Hair Paint Free – en ammoniakfri, PPD-fri og resorcinol-fri farveserie, der giver glansfulde og holdbare resultater, samtidig med at den er skånsom for både hår og hovedbund. Derudover har jeg et udvalg af IdHAIRs pleje- og stylingserier som Black Xclusive, Colour Bomb, Curly Xclusive, Elements, Me, Niophlex Rebond og Sensitive Xclusive.

 

Fra Waterclouds har jeg udvalgt produkter, der giver håret fugt, styrke og glans uden at belaste hverken hår eller hovedbund. Serien er svensk og udviklet med fokus på milde ingredienser, som passer godt til skandinavisk hår og til den kvalitet og ro, jeg ønsker at skabe i salonen.

Salonen ligger i Højvangen i Skanderborg, hvor jeg skaber en rolig og afslappet atmosfære. Her er der plads til både forandring, forkælelse og gode samtaler.
Du er altid velkommen hos Frisør Image.